05-09-2008

Af: Pernille Lykke Hansen Fotograf: Bolon.com
 

Bolon 2009: Campingtæppet som skåner græsset

Efter forrige års succes, Halland, kommer nu en ny model af det værdsatte campingtæppe.

Klik for større billede


Tæppet blev udviklet til brug under autocampermarkiser, men viste sig at have mange flere anvendelsesområder. Efterfølgeren, som er blevet suppleret med yderligere funktioner og teknik, præsenteres i tre afdæmpede farver. Det nye Halland er lige så slidstærkt, praktisk og let at renholde. En væsentlig forskel i forhold til forgængeren er den tyndere vævstruktur, som skåner underlaget mere og lader vegetationen ånde. En anden forskel er, at det er endnu blødere at gå på. Forrige år fremstillede Bolon sin første kollektion af autocampertæpper, som først og fremmest var beregnet til placering under autocampermarkisen. Men takket være campingtæppernes smarte funktioner er de også velegnede mange andre steder.

Lige som forgængeren kan den nye Halland benyttes på terrassen, til skovturen og som siddeunderlag på stranden. To forskelle udmærker den kommende sæsons version. Dels er der vævet en tykkere, mere porøs tråd ind, hvilket gør tæppet endnu mere blødt og behageligt. Dels er den vævede struktur mere åben, takket være en 'luftstribe', som går gennem hele tæppet. Det gør tæppet lettere at holde rent for sand, snavs og vand, som let løber igennem tæppet, og bevirker, at græs og anden vegetation kan ånde under tæppet. Visse campingpladser forbyder tæpper, som ødelægger græsset, men med Bolons nye produkt er problemet løst.

Tre nye farver

Tre nye farver, mørkegrå, lysegrå og blå, har fået navnene Storm, Brise og Svall. Nyt for i år er den blanke, metallic-lignende tråd. Den gør, at tæppet glimter og synes at skifte udseende, alt efter hvilken vinkel man betragter det fra.

- Metallic er meget oppe i tiden, og derfor ville jeg gerne give vores nyheder lidt ekstra glans. Samtidig har jeg været opmærksom på at holde designet stilrent og afdæmpet, så tæpperne ikke opleves som umoderne i løbet af nogle år. Vores campingtæpper har jo en vældig lang holdbarhed. At produkterne holder så længe er ikke blot et service- og kvalitetsspørgsmål, men også vigtigt fra et miljømæssigt synspunkt. Hos Bolon lægger vi stor vægt på, at produktion, produkter og hele organisationen er karakteriseret af miljøbevidsthed, forklarer Marie Eklund, chefdesigner hos Bolon i Sverige.

Funktionalitet

Campingtæppet, som tåler at blive vasket i vand, tørrer hurtigt takket være den ventilerende vævstruktur, noget, der letter rengøring og vedligeholdelse. Det tåler at blive foldet og brugt gang på gang, og er velegnet på både bløde og hårde underlag. Tæppet kan lægges direkte på jorden og spændes fast med klemmer og teltpæle. Alt tilbehør medfølger sammen med en praktisk taske til opbevaring.

Fakta

- Bredde: 250 cm
- Vægt: ca. 480 g/m²
- Forbrugerpris: fra 255 SEK/løbende meter
- Åndbart
- Flammesikkert
- Skridsikkert
- Slidstærkt
- Krymper ikke
- UV-beskyttelse bevarer farverne
- Miljøvenligt

Holbæk Caravan Center
Frigård Camping
Tabbert
CC Camping & Marine
Camping- og Feriemesse i Bella 2009