CampingDanmark.dk

02-07-2008

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning  

Test: LMC Casa Familia 510 MDK – 2008 model og fortelt Isabella Universal

Når man som børnefamilie leder efter ny campingvogn og man ved den skal have køjer, så læs videre her. LMC Casa Familia 510 MDK er et godt bud. Vi har testet den på en to ugers sommerferie til Ungarn.

Klik for større billede


Klassisk udvendigt design

Campingvognen har et meget diskret design med enkelt stafferinger. Navnet Casa Familia ”Familiens Hus” ses flere steder på vognen, der på mange måder er en gennemtænkt børnefamilievogn. Døren er todelt, så man kan nøjes med at åbne den øverste del. Det er en fordel, hvis man har meget små børn. Der er rigeligt med opbevaringsplads, hvilket også er en fordel, når man har små børn, som kræver meget udstyr. Det store og rummelige magasin under dobbeltsengen nås udefra.

Klik for større billede


Rummelig gaskasse

Gaskassen er også stor og rummelig, så der er plads til mere end gasflasker, kiler, strømkabel med mere. Stort legetøj som bolde og strandting kan også sagtens være der. Uanset hvordan man pakker så husk at holde øje med lasteevnen, der hurtig udnyttes.

Klik for større billede


Åben vogn

Det første indtryk man får, når man kommer ind i vognen er, at den er åben og rummelig. Det er et stort lokale uden overskabe, der ”lukker” udsigten. I forenden er der dobbeltseng på tværs – den ene forældre sover inderst. Der er skabe og hylder under loftet. Alle vinduer kan åbnes. God belysning. Magasinet nås bedst udefra, men madrassen kan også løftes og der er en lille luge under sengen. Et gardin skærmer af mod resten af vognen. Mellem dobbeltsengen og køkken er der garderobeskab og gasvarmeovn.

Klik for større billede


Lille siddegruppe

Siddegruppen er en lille rundsiddegruppe, som bedst benyttes, hvis man har små børn. Man sidder bedst med en voksen og et barn på hver side. To voksne sidder tæt. Bordet kan slås ned så man får en ekstra seng til f.eks. legekammerater.

Her er bordet fyldt med ungarske specialiteter som man kan læse om i artiklen ”Spis godt i Siófok”. Se nederst på siden.

Klik for større billede


Hyggelig børneafdeling

Børnenes køjer er ikke bare et sted man sover. Det er også der hvor de leger, når de ikke er ude. Begge køjer er rummelige med gode madrasser og belysning. Et par netlommer på væggen havde været godt til opbevaring. Med et net foran nederste køje kunne denne også have været ideel til helt små børn, der er vokset fra barnevognen, men som kan falde ud af sengen.

Den nederste køje er speciel. Den har et stort opbevaringsrum i fuld bredde, der kan nås indefra ved at løfte lamel og madras.

Klik for større billede


Stor serviceluge

Den nederste køje kan også slås helt op og nås udefra så man får endnu mere plads til opbevaring af f.eks. klapvogn under kørsel. Der er ekstra bund i magasinet så luften kan cirkulerer selvom det er pakket.

Klik for større billede


Praktisk toilet

Toilettet er praktisk indrettet med tagluge frem for vindue. Der er god plads til benene, når man sidder på toilet – også for voksne.

Klik for større billede


Lille køkken

Køkkenet er umiddelbart meget lille, men de store udtræksskuffer under bordpladen har masser af plads og er ideelle til tungere ting. Skabene over siddegruppen kan også tages i brug til køkkenting og mad. Der er ikke afsætningsplads, men bordet i siddegruppen er lige ved hånden. Emhætten er hel optimal, fordi køkkenet vender ud mod forteltet og stegeos ville derfor komme derud, hvis man ikke havde emhætten. Stor tagluge over køkkenet giver godt arbejdslys.

Klik for større billede


Husk forteltet

Forteltet er godt af have med, fordi man er meget ude og kan åbne op eller lukke til alt efter vejrforholdene. Modellen skal tilpasses de behov man har. Isabella Universal er et godt helårstelt, der også sagtens kan anvendes på sommerferie. Det er utrolig let og hurtigt at sætte op. Campere man udelukkende om sommeren vil en anden model, der er mere åbent, været et bedre bud. Universalteltet er godt, når man camperer tre sæsoner og flytter sig ofte.

Klik for større billede


Glemt Fix On beslag

På denne tur opdagede vi ved ankomst, at vi havde glemt Fix On beslagene, som er væsentlige i forhold til opsætningen af teltet. Langt væk hjemmefra handler det om at være kreativ.

Klik for større billede


Hygge i forteltet

Når forteltet først er sat op, har man alt efter størrelse dobbelt så meget plads. Tag et Bolon tæppe med. Græsset er ofte nedslidt på pladsen, så børnene leger bedre på tæppet.

Klik for større billede


Camp Forever campingudstyr

Campingudstyret, som vi tester på denne tur er fra Camp Forever, der har et bredt sortiment inden for flere kategorier. Mærket er billigere end mange andre, men funktionaliteten er den samme. Farverne er lyse og passer til det meste.

Klik for større billede


Køreegenskaber for hele vogntoget

Køreegenskaberne for dette vogntog er helt i top. Selvom bilen – en Kia Ceéd 1,6 liters diesel ser fysisk lille ud foran campingvognen, gør den det utrolig godt – også i bakket terræn. Med campingvogn på krogen kører den 11-12 km/l. Man får meget bil for pengene og komforten er god. Husk der er syv års garanti. Campingvognen ligger yderst stabil også ved 100 km/t og er ikke vindfølsom.

Klik for større billede


Konklusion

Alt efter ens krav til plads, så vil denne vogn opfylde mange behov, fordi man har hver sin soveplads og masser af opbevaringsplads, hvilket vil tiltale langt de fleste børnefamilier. Eneste upraktiske detalje er strømstikket på vognen, der sidder under campingvognen og er lidt svær at komme til. Alle andre af vognens funktionaliteter er i top og man kan mærke på skabe og døre, at der er tysk grundighed bag, også selvom det er LMCs billigste udgave. Prisen vil måske tiltale mange børnefamilier, så der er flere penge til is…

Prisen finder man på nedenstående link til nærmeste LMC forhandler. Når den ikke bringes her, er det for at have så korrekte oplysninger som muligt, hvorfor vi henviser til forhandleren.

Fakta

Totallængde: 726 cm
Totalbredde: 228 cm
Indvendig højde: 195 cm
Totalvægt: 1400 kg
Egenvægt: 1120 kg

CC Camping & Marine
Krone Camping
NH Camping
Alph Camping
Neergaards Camping
FDM - Campingpladser
Frigård Camping
Bruger log ind
Opret bruger
Log ind